Er stor fan af de gode gamle 10×15 billeder, som du kan sidde med i hånden og gemme forsvarligt væk i en billedmappe. Af den grund ville jeg prøve at genskabe den del af min barndom, ved at erhverve mig et engangskamera. Fik mig en standardsag med 27 billeder, til 60 kr. – og så var det ellers bare ud og fange øjeblikket! Det fede ved engangskameraer er også, at man ikke kan se billedet bagefter. Derfor var jeg tvunget til kun at tage ét enkelt, hvor jeg normalt ville tage 5-6 stykker. Det var en udfordring at begrænse sig, men vildt spændende da jeg skulle ned for at have fremkaldt mine billeder.

Hvis ikke det var så fandens dyrt, ville jeg klart til at investere noget oftere i engangssjovere; men jeg endte faktisk med at bruge 224 kr. på kamera og fremkaldelse, hvilket er lidt til grin, når man nu er indehaver af et udemærket digitalkamera…

Hermed kommer et ydmygt indlæg, efter så mange måneders tavshed. Det er som at møde en gammel ven, efter lang tids adskillelse; hvad søren skal man lige snakke om? Hvordan går det? Det går fremragende, tak. Nej – jeg ved ikke om der findes den rigtige indgangsvinkel til sådanne møder, ligesom jeg ikke kender opskriften på det perfekte blogindlæg.

Egentlig har jeg masser af ting på hjerte, ved bare ikke om noget af dette har relevans for internettets strejfere. Og så alligevel – hvad har relevans for andre end en selv? Derfor ender mine fremtidige indlæg nok med at blive en stor omgang volapyk, munddiarré og skuddermudder. Det er et tilbud, som så mange andre. Frister det?

Hvad jeg har på hjertet i dag – udover det ovenstående – er dette billede, jeg tog for 15 min. siden. (ca. kl. 17.50 d. 21/5-13) udenfor min dør i Skørping. Ved ikke helt hvad tanken bag er, men synes faktisk at billedet er cool. Skænk det et øjeblik. Eller lad være. 🙂

Håndtegn fra PH