Amerikansk film om to børn som løber væk sammen. Begge har det svært socialt, og finder derfor deres første ven i hinanden. Pigen flygter fra sin familie, og drengen fra Kaki spejderne. De forelsker sig i hinanden, og må flygte flere gange, før de får lov at være sammen.

Alle rollerne er perfekt kiksede og velspillede, og alle filmiske virkemidler er taget i brug. Hvis ikke de havde gjort det tydeligt, at det var én stor gang selvironi, så havde det muligvis været en af de værste film nogensinde. Heldigvis er man ikke i tvivl om, at alle replikker og filmklipninger er nøje udvalgt, hvilket bringer filmen i min personlige top 10. Fantastiske roller, fantastiske skuespillere, fantastisk plot… Denne film fortjener en stående klapsalve og masser af solgte billetter.