Et nyt år betyder for mig altid at jeg bliver en smule nostalgisk. Selvfølgelig glæder jeg mig til et nyt år med nye muligheder, men jeg ender altid med at sidde og kigge gamle billeder, gamle bøger, se gamle film eller genlæse min dagbog. I år har jeg så også siddet og kigget en masse gamle blogindlæg igennem, nogle helt tilbage fra 2011… Det er ikke rene guldgruber, det indrømmer jeg gerne, men fra tid til anden kan man altså falde over et fedt billede. Nogle af dem kommer her.
Godt nyt år!
Her kommer en lille klumme, som jeg har skrevet til SGY’s første skoleblad.
Du kender det sikkert godt, at man liiige får sagt ja til at bage kage til klassen, eller at spise aftensmad hos mormor, selvom man egentlig har den der engelskstil til i morgen, som man ikke engang har skrevet åbningsreplikken på. Men nu skal man jo heller ikke virke smålig, for de andre har sikkert også travlt. Selvfølgelig er det intet problem, selv lige at huske lektien til næste modul (engang i næste uge) eller selv lige huske at tjekke First Class, hvor ens idrætslærer har lagt 10 siders læsning ud, men ikke skrevet det på Lectio. For vores hoveder er jo unge og friske, og vi har tid i overflod! Det synes gymnasielærer-generationen i hvert fald at tænke…
For mit eget vedkommende, ville det ikke være første gang jeg tænkte ”FUCK var det til i dag?”, og så ellers ende med, at tage det der historieoplæg på gefühlen. Og jeg er jo nok også nødt til at indrømme, at det ikke altid er fordi, at jeg knoklede med samf-stil hele dagen i går, men fordi bageren havde udsalg på romkugler, og jeg lige havde downloadet den nye sæson af Gossip Girl.
Men igen handler det om de tårnhøje forventninger, som findes i vores åh så vigtige moderne samfund, hvor piger ikke må bøvse og drenge ikke spille Play Station. For vi er jo Danmarks fremtid! For at Danmark fortsat kan følge med i stormløbet ude i verden, er vi NØDT til at studere hårdt og flittigt. Fritid er noget man får, når man går på pension. Så er det OK at fordrive dagen med at se Hammerslag og gætte kryds og tværs. Dét er præmien for at knokle et helt liv.
Og det er så her, hvor jeg nok – hvis der var nogle som ikke fangede ironien – må melde mig uenig. For der skal være plads til at have det godt! Med godt mener jeg ikke nødvendigvis, at man skal sende sin lever på overarbejde fra torsdag til søndag, men måske tager sig tid til at komme op og skændes over et spil Monopoly med familien. Faktisk vil jeg opfordre til, at man fra tid til anden giver sig selv lov til at sige NEJ til intetsigende læsning om guldalderen, og JA til – hvad vi i folkeskolen kaldte – Astrid Astrid-tid. Men sådan er der jo så meget.